NATURLEGEREDSKABER I KVALITETSMATERIALER

Et legeredskab fra NORNA PLAYGROUNDS er udviklet med materialer af højeste kvalitet, hvilket sikrer en lang levetid. Vores tilgang er enkel: vi bruger træ som hovedmateriale, et af de mest bæredygtige råmaterialer.

Robinia er grundstenen i vores brand på grund af dets flotte udseende, styrke og holdbarhed. Dog er det ikke altid det mest praktiske valg til alle dele på et legeredskab, derfor anvender vi alternative træsorter såsom svensk kernefyr og douglas.

Alt vores træ er FSC®-certificeret, hvilket garanterer, at det stammer fra ansvarligt forvaltede skove og andre kontrollerede kilder. Se certifikat.

Udforsk de forskellige materialer og informationer
ROBINIA  I  ALTERNATIV TRÆSORTER  I  OPBEVARING  I  UFARVET  I  STÅL  I  TOVVÆRK  I  KRYDSFINER  I  POLYMERER  I  SOLSEJL

Robiniastolper fra NORNA PLATGROUNDS består udelukkende af kernetræ

STÆRK, HOLDBAR OG SMUK

Robinia

Robiniastolper fra NORNA PLAYGROUNDS består udelukkende af kernetræ, som er den inderste del af stammen. Vi bruger kun europæisk robinia, der er fældet om vinteren for at sikre høj kvalitet, stabilitet og lang holdbarhed.

Robiniatræ har et naturligt forsvar mod råd og svamp, hvilket gør det unødvendigt at behandle. Det er klassificeret i holdbarhedsklasse 1-2 ifølge EN 350:2016, med en forventet levetid på op til 32 år ved jordkontakt. Med disse gode egenskaber er robinia velegnet til brug i de højere brugsklasser; 4 og 5 ifølge EN 335:2013. 

Træets høje tæthed på 700-900 kg/m³ giver robinia en særlig styrke og holdbarhed, som gør det velegnet til intensiv brug.

På grund af robiniatræets hårdhed har vi udviklet SMART ROBINIA®, et modulært forboringssystem, som blandt andet sikrer nem og korrekt installation af vores legeredskaber.

Som etnaturligt materiale kan træet udvikle mindre revner over tid. Disse revner har normalt ingen indflydelse på træets strukturelle integritet eller levetid. Vores reparationskit (LE99617) gør det nemt at udbedre eventuelle kosmetiske revner.

Svensk kernefyr og douglas

ALTERNATIVE TRÆSORTER

Svensk kernefyr, dansk douglas og lærk

Svensk kernefyr og douglas er træsorter som er stærke, holdbare, ensartede i farven og nemme at arbejde med. Brugen af disse træsorter sammen med robinia forbedrer produktionseffektivitet, reducerer omkostninger og bevarer kvaliteten uden at gå på kompromis med udseende, holdbarhed eller legeværdi.

Begge træsorter er moderat modstandsdygtige over for råd og svamp og klassificeres i holdbarhedsklasse 3-4 ifølge EN 350:2016 standarden. Ubehandlet er de egnet op til brugsklasse 3 ifølge EN335. Træsorterne er velegnede til intensiv brug og belastning med en tæthed på 500-600 kg pr. m³.

Anvendelse

  • Kernefyr: Typisk til beklædning af legehuse, tårnsystemer og temaleg.
  • Douglas: Primært til skelet og spær i legehuse, tårnsystemer og temaleg.
  • Lærk: Udelukkende til side- og tagbeklædning til udhuse.
  • På enkelte redskaber anvendes også limtræsbjælker af gran og stammer af eg.
Træ opbevaret under tag med åbne sider

KORREKT OPBEVARING

Håndtering af træ

For at sikre holdbarheden af et legeredskab fra NORNA PLAYGROUNDS, der ikke skal installeres med det samme, er det vigtigt at opbevare træet korrekt:

Beskyt mod sollys: Opbevar træet væk fra direkte sollys for at undgå udtørring.

Sørg for ventilation: Ved opbevaring af træet under et tag skal siderne være åbne, så luften kan cirkulere og fugtophobning undgås.

Undgå presenninger: Dæk ikke træet med presenning, da det kan føre til, at træet sveder med risiko for revnedannelse.

Kølig opbevaring: Opbevar ikke træet i en opvarmet lagerhal for at undgå udtørring.

STANDARDEN ER UFARVET

Ufarvet eller farvet

NORNA PLAYGROUNDS behandler ikke og bruger ikke behandlet træ i vores naturlegeredskaber.

Robiniatræ behøver ingen behandling for at modstå udendørs forhold. De øvrige træsorter skal behandles med et godkendt træbeskyttelsessystem inden for det første år og vedligeholdes i henhold til det valgte efterbehandlingssystem. NORNA PLAYGROUNDS legeredskaber sælges i hele verdenen, det er derfor udfordrende at vælge en enkelt behandlingsmetode der opfylder alle lokale regler, restriktioner og klimakrav. Ved at lade valget af behandling være op til ejeren sikres det, at træbeskyttelsen passer til de specifikke miljøforhold og overholder lokale retningslinjer.

En kastanjefarvet variant er tilgængelig på de fleste standardprodukter. På udvalgte redskaber bruges forskellige farver som et designelement. Malingen er altid vandbaseret og transparent. Alle alternative farver er specificeret for hvert produkt.

Ufarvet nyinstalleret
Ufarvet efter 1 år
Kastanjefarvet
Kastanjefarvet
Farvet - transperant blå

RUSTFRIT OG GALVANISERET

Stål

NORNA PLAYGROUNDS anvender primært højkvalitets rustfrit stål, især AISI 304-A2, til beslag og større ståldele såsom rutsjebaner, brandmandsstænger, gribestænger samt beslag til gynger og svævebaner. Galvaniseret stål anvendes primært til dele med jordkontakt.

Ved sammenspænding af rustfrit stål er det vigtigt at anvende et gevindsmøremiddel for at undgå, at delene brænder sig fast. Man kan fx anvende NORNA PLAYGROUNDS miljøvenlige gevindsmøring LE16604

STÆRK SOM STÅL

Tovværk

De fleste af de tov og net der anvendes er lavet af slidstærkt taifun®-tov. Taifun® består af en stålkerne omviklet med nylon, typisk med 6 slåninger og 8 stålwirer i hver, hvilket giver 48 stålwirer i alt og en brudstyrke på 4500 kg. Dette gør taifun®-tovet særdeles modstandsdygtigt over for hærværk.

NORNA PLAYGROUNDS bruger primært sort taifun® Ø16 mm, men andre farver og tykkelser findes, som f.eks. gule tove i vores NORNA ARC-serie. Forbindelser er lavet af slagfast nylon og galvaniseret stål, og enderne er forseglet med krympeplast.

Hvor det er bedre egnet, anvendes også tov og net i andre syntetiske og naturlige materialer.

INDUSTRIEL HOLDBARHED

Krydsfiner

Der anvendes filmbelagt krydsfiner til klatreplader, sansevægge, balanceleg, vandleg og tage. Krydsfineren er lavet af FSC®-certificeret birk fra Europa med en tæthed på 700 kg/m³, og alle kanter er forseglet fra fabrikken mod vind og vejr.

Krydsfiner lavet af FSC®-certificeret okoume anvendes primært til malbare flader.

Pladerne er vandfaste, hygiejniske og har industriel holdbarhed. De er godkendt til brugsklasse 3 og opfylder bygningsreglementets krav til udendørs brug,  typisk pladerne 15 og 21 mm tykke.

POLYMERER

Plastik, gummi og andre syntetiske materialer

Der anvendes forskellige typer af plastik, gummi og andre syntetiske materialer til dupsko, klatresten, trædepuder, gyngesæder m.m. Norna Playgrounds har fokus på primært at anvende genanvendelige materialer.

Ved bortskaffelse kan alle materialer også de syntetiske sorteres og afleveres på den lokale genbrugsstation!

HOLDBAR

HDPE solsejl

NORNA PLAYGROUNDS’ HDPE-solsejl er lavet af knyttet høj densitet polyethylen, en termoplast kendt for sin styrke. Med en vægt på 320 gram HDPE pr. m² er solsejlet meget slidstærkt og ideelt til skoler og andre institutioner. Solsejlet fås i en neutral camel farve.

HDPE-solsejlet blokerer 90% af solens UV-stråler med en UV-værdi på UPF10, certificeret efter UV-801 standarden. Se certifikat.

Solsejlet kan håndtere dug og let regn, når det installeres med en hældning på 20-25 grader. Det anbefales at tage solsejlet ned om natten og ved vindstyrker over 7 på Beaufort-skalaen (13,9-17,1 m/s).

BLOKERE SOLEN

Polyester solsejl

NORNA PLAYGROUNDS’ polyestersolsejl er lavet af 100% tætvævet PU-belagt polyester med en vægt på 200 gram pr. m². Solsejlet er UV-resistent, vandafvisende og fås i en neutral råhvid farve.

Solsejlet blokerer 98% af solens UV-stråler med en UV-værdi på UPF80, certificeret efter UV-801 standarden. Se certifikat.

Sejlet er 90% vandtæt og skal derfor installeres med en hældning på 20-25 grader, så vandet kan løbe af. Solsejlet bør tages ned om aftenen og ved vindstyrker over 5 på Beaufort-skalaen (8,0-10,7 m/s).