Vi modtager igen CSR-mærket

Vi har igen modtaget CSRpeople-mærket fra Horsens Kommune, det er en anerkendelse af virksomheder, der tager et socialt ansvar. For os handler det ikke om et diplom på væggen, men om et vedvarende engagement i mennesker og fællesskab.

Vi samarbejder med kommunen om ressourceforløb og praktikker, hvor vi hjælper mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Gennem mikrotaskforcen bidrager vi med sparring og feedback til jobsøgende, så de kan få ny inspiration og retning.

Når vi ansætter, ser vi på, hvordan vi kan skabe plads til forskellighed på en måde, der giver mening både for den enkelte og for virksomheden. Samtidig arbejder vi for at skabe en arbejdsplads, hvor man bliver set, hørt og kan udvikle sig.

At vi igen lever op til kriterierne for CSR-mærket ser vi som et skulderklap og som en bekræftelse på, at vi er på rette vej.

Norna Playgrounds modtager CSRpeople mærket 2026